Apple VS Windows!

Vi valgte at skrive vores første indlæg om et herligt og udødeligt emne. Apple versus Windows debatten er nærmest ligeså intens som præsidentvalget i USA. Det giver faktisk slet ikke mening at diskutere hvilket firma, der er bedst og producerer de bedste produkter.

Apple mod Windows

Det er lidt ligesom at debattere hvorvidt løbesko er bedre end gummistøvler. Enhver fornuftig person ville jo sige at, det ikke kan sammenlignes, fordi de bruges til 2 vidt forskellige ting. Gummistøvler er bedst til at hoppe i vandpytter med, og løbesko er bedste til at løbe i. De er begge to en sko, men med forskellige formål.
Når det så er sagt, så er der faktisk en god forklaring på, hvorfor folk kommer op i det røde felt når vi snakker Apple og Windows.

Vi angriber hinanden

Den eneste grund til at vi kommer op og toppes, er fordi vi har investeret mange penge i produkt og ofte er stolte af den handel vi har lavet. Hvis du bliver mødt af en person, som griner og siger at du er blevet snydt, fordi du kan få en ligeså god PC til det halve af prisen for en Mac, så bliver du såret. Helved bryder løs, og man ser det ene åndssvage argument efter det andet, og ingen får noget positivt ud af situationen.

Bill Gates mod Steve Jobs

Hvis man har møder en person, som lige har købt en Mac, så spørg sådan her i stedet: “Hey cool Macbook du har fået købt, hvordan kan det være at du valgte at købe en Macbook?”
Hvis personen så svarer: “Jo tak, det gjorde jeg fordi jeg manglede en handy, men hurtig computer til skolebrug og fotoredigering. Og så  er der også lidt prestige i at have en Macbook i min vennekreds.”
Så kan du godt pakke dit Windows angreb sammen, selv om du sikkert har stået og øvet dig foran spejlet der hjemme. Han har købt en Macbook til lige præcis det, som er formålet med den. Hvis han derimod svarer, at han har købt en Macbook, fordi han gerne vil spille det nye Call Of Duty, så er det tilladt at give Windows-prædiken.

Det handler mere om at få ret, end at hjælpe din ven, som godt kunne have brugt lidt vejledning inden. Hvor ofte har en klassisk Apple VS Windows diskussion egentlig overbevist en af parterne om, at bytte sit produkt? ALDRIG. Lad være med at bliver uvenner og ligegyldige ting.

Læs mere:  Detaljeret sammenligning af software og design i Mac og PC

Konklussion

Don’t be a jerk. Hvis du er en sand computerhaj og kan dit kram, så hjælp og vejled i stedet for at lyde som en bedrevidende idiot. De fleste værdsætter en “second opinion”, inden de skal ud og investere, men når købet er færdigt, så er den “second opinion” egentlig bare irriterende.

Jeg har personligt både en Macbook og et par stationære Windows computere. Det er helt sikkert federe at sidde i klasselokalet med sin Macbook, end med en stor fed gamer bærebar fra Dell, selvom den koster det samme og er meget bedre. Jeg vidste godt at jeg kunne få mere for pengene ved at købe en PC, men havde ikke lyst til at sidde med et stort skilt, som skriger COMPUTERNØRD i klassen. Jeg betalte 9.000 kr. for en mac, for at ligne en fancy boss, selvom jeg godt kunne nøjes med en 3.000 kr. PC. Og hvis nogen synes det er nedern, så er det jo i princippet ikke mit problem, vel?